Gode grunde til at samarbejde…
Scenarie:
– din virksomhed laver selv grafikken
Mange etablerede virksomheder har selv en marketingafdeling, der løser de fleste opgaver – fx annoncer, brochurer, kataloger og opdatering af internetsider. Afdelingen er fuldt kørende med dygtige medarbejdere, og der er hverken sparet på hardware eller programmer.
Problem
– men teksten halter…
I ønsker nu, at teksten til de forskellige elementer skal op på samme høje niveau som grafikken. I ønsker bl.a. bedre overskrifter, og i det hele taget skal teksterne præcist beskrive, hvad sagen drejer sig om. På godt dansk og lige ud ad landevejen.
Men! – der er ikke nogen på virksomheden, der kan tage denne tekstopgave på sig. Der mangler en person, der har tid og kan beskrive teknik og fordele i en levende og forståelig tekst.
Derfor bliver teksten igen og igen en varm kartoffel. De flotte brochurer fanger måske øjet, men ordene er ikke i stand til at lukke handlen!
Løsning
– vi kommer med de rigtige ord
Ved at overlade tekstarbejdet til vores tekstforfatter får du professionel og letforståelig tekst til tiden…
Ring eller skriv i dag, og lad os snakke om rammerne for et samarbejde – eller en prøvetekst her og nu!